VSME/VS og finansiering: hvilken interesse har banker og investorer?

I de senere år er ingen finansieringsansøgning længere begrænset til årsregnskabet alene. Banker, investeringsfonde og ikkefinansielle analytikere inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier (ESG) i deres beslutninger, også for SMV’er, der ikke er underlagt nogen forpligtelse til bæredygtighedsrapportering. Spørgsmålet melder sig derfor naturligt: kan VSME/VS-standarden, den frivillige rapporteringsramme, der er udformet til små og mellemstore virksomheder, bruges som et struktureret svar på finansieringsgivernes anmodninger?

Det ærlige svar er, som situationen er den 8. november 2026, nuanceret: VSME/VS kunne blive et nyttigt fælles sprog, men i dag kræves den ikke af nogen fransk bank. Bankerne støtter sig først og fremmest på deres egne spørgeskemaer. Denne side beskriver det reelle billede af anmodningerne og forklarer derefter, hvordan en VSME/VS-rapport kan indgå i en finansieringsansøgning, uden at overdrive mulighederne i en ordning, der stadig er ung.

Hvorfor finansieringsgivere interesserer sig for SMV’ers ESG-data

Bankernes og investorernes interesse for bæredygtighed er ikke en modedille: den udspringer af deres egne lovgivningsmæssige krav. Et kreditinstitut skal vurdere sine modparters langsigtede risici — en fysisk klimarisiko ved et produktionsanlæg, en eksponering mod en sektor i omstilling, en tvist om sociale forhold — fordi disse risici i sidste ende påvirker låntagerens solvens. Investorerne er på deres side forpligtet til at dokumentere deres investeringers bæredygtighed.

For en SMV giver det sig meget konkret udslag: i forbindelse med en låneansøgning, en kapitalrejsning eller en fornyelse af kreditfaciliteter kan finansieringsgiveren anmode om oplysninger om energiforbrug, drivhusgasemissioner, antal ansatte og antikorruptionspolitik. Det er netop de emner, som basismodulet i VSME/VS dækker gennem oplysningerne B1 til B11. Den virksomhed, der allerede har struktureret disse data, har dermed et brugbart grundlag i stedet for at starte forfra med et blankt ark ved hver henvendelse.

Det er også værd at minde om den grundlæggende udvikling i det lovgivningsmæssige anvendelsesområde. Siden Omnibus I-direktivet — direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 — er CSRD’s anvendelsesområde indsnævret til virksomheder, der overskrider to kumulative tærskler: mere end 1 000 ansatte OG mere end 450 mio. EUR i nettoomsætning, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter. Rigtig mange virksomheder falder dermed uden for den obligatoriske rapportering, men modtager fortsat anmodninger fra deres banker og kunder. Det er netop denne gruppe, der vender sig mod en frivillig rapportering som VSME/VS.

Hvad franske banker reelt efterspørger i dag

Lad os holde os til fakta: i 2026 findes der ingen fælles standard for indsamling af ESG-data, som den franske banksektor pålægger SMV’er. Hver bankkoncern har udviklet sit eget spørgeskema, ofte knyttet til dens interne scoringsværktøjer. En virksomhed med flere bankforbindelser kan derfor modtage flere forskellige skemaer med varierende formater og omfang — det er netop denne fragmentering, som VSME/VS søger at mindske.

Bag disse spørgeskemaer er der to regelsæt, der strukturerer finansieringsgivernes efterspørgsel, uden nogensinde at være rettet direkte mod SMV’en:

• SFDR-forordningen (Sustainable Finance Disclosure Regulation): den forpligter finansielle aktører til at offentliggøre bæredygtighedsoplysninger om deres produkter og til at dokumentere de negative indvirkninger af deres investeringer. For at kunne det indhenter de data fra de virksomheder, de finansierer.
• Den tilsynsmæssige søjle 3: bankerne skal offentliggøre oplysninger om deres ESG-risici, navnlig klimarisici. Det får dem til at kortlægge eksponeringen i deres udlånsportefølje og dermed til at spørge deres modparter.

Resultatet er en reel, men indirekte og uensartet efterspørgsel. SMV’en bliver kontaktet, ikke fordi en regel er rettet mod den, men fordi dens finansieringsgiver selv skal overholde regler. Når man forstår denne mekanisme, undgår man lettere at overfortolke de modtagne anmodninger: de skaber ikke en lovpligtig rapporteringsforpligtelse for virksomheden.

VSME/VS som et muligt standardiseret svar på disse anmodninger

Det er her, man skal holde fast i den betingede form. VSME/VS kunne fungere som et fælles svar på anmodninger, der i dag er spredte: i stedet for at udfylde fem forskellige bankspørgeskemaer kunne en SMV udarbejde én samlet VSME/VS-rapport og helt eller delvis give den til hver enkelt samarbejdspartner. Fordelen ville være tredelt: en fælles indsats for dataindsamlingen, sammenhæng i de oplyste tal og øget troværdighed ved at bruge en anerkendt europæisk ramme frem for et internt format.

Men der må tages to forbehold. For det første har så vidt vi ved ingen fransk bank, som situationen er den 8. november 2026, erstattet sit eget spørgeskema med VSME/VS-formatet: udbredelsen er et rimeligt væddemål, ikke en kendsgerning. For det andet kan et bankspørgeskema efterspørge oplysninger, der går ud over VSME/VS-standardens omfang (fremadrettede finansielle data, særlige branchespecifikke indikatorer); rapporten fritager derfor ikke altid for supplerende oplysninger. VSME/VS er et brugbart grundlag, ikke en universalnøgle.

Den rette holdning er derfor offensiv, men afmålt: at udarbejde en solid VSME/VS-rapport, bruge den som grundlag for svarene og præsentere finansieringsgiveren for et struktureret dokument med kildeangivelser, hvor mange virksomheder kun har spredte svar. Metoden til at opbygge dette grundlag er beskrevet i vores vejledning anvend VSME/VS-standarden i SMV’er og mikrovirksomheder.

Kommissionens henstilling: at begrænse anmodninger til VSME/VS-standardens omfang

Et punkt fortjener opmærksomhed fra både ledere og bankfolk. Ved at tilslutte sig VSME/VS forfølger Europa-Kommissionen et udtrykkeligt mål: at gøre denne ramme til loftet for, hvad det er rimeligt at kræve af en lille virksomhed. Grundtanken er, at en SMV ikke bør blive afkrævet mere end indholdet af VSME/VS, når det gælder bæredygtighed.

Denne logik har sin juridiske forlængelse i mekanismen med det såkaldte værdikædeloft (value chain cap), som er fastsat ved Omnibus-reformen. Den har til formål at begrænse de ESG-oplysninger, som store virksomheder omfattet af CSRD kan kræve af deres partnere med 1 000 ansatte eller derunder, ved at henvise til indholdet af den frivillige standard. Ordningen vedrører ikke direkte kreditforholdet, men den etablerer en referencenorm — »bed ikke om mere end VSME/VS« — hvis ånd på sigt kan præge finansieringsgivernes praksis. Denne mekanisme, hvis anvendelse afhænger af den kommende gennemførelse i national ret, forklares nærmere på vores side om VSME/VS og værdikæden.

For en SMV, der modtager anmodninger, er argumentet nyttigt: med en VSME/VS-rapport kan virksomheden ikke blot svare, men også afgrænse anmodningen med henvisning til et omfang, som Kommissionen anerkender som forholdsmæssigt.

Nyt fra den 3. juli 2026. Betragtning 5 i den delegerede retsakt opfordrer udtrykkeligt finansielle institutioner, finansielle markedsdeltagere, forsikringsselskaber og kreditinstitutter til så vidt muligt at begrænse deres anmodninger om oplysninger fra virksomheder med 1 000 ansatte eller derunder til indholdet af den frivillige standard – også uden for rammerne af bæredygtighedsrapportering. Det er ikke et forbud, men det er et argument, der kan gøres gældende i drøftelserne med en finansieringsgiver.

Fra VSME/VS-rapport til finansieringsansøgning: sådan gør du

Hvordan indgår en VSME/VS-rapportering helt konkret i en låneansøgning eller en kapitalrejsning? Her er en pragmatisk ramme.

1. Udarbejd rapporten i god tid, ikke i hast. En finansieringsansøgning skal forberedes; en VSME/VS-rapport, hvor dataene er indsamlet i hast, mister pålidelighed. Planlægning gør det muligt at have tal, der stemmer overens med det vedlagte årsregnskab.
2. Udvælg de relevante oplysninger. Ikke alle oplysninger B1 til B11 er lige interessante for en finansieringsgiver. Data om energi og emissioner (klimarelaterede oplysninger), antal ansatte og antikorruptionsstyring er ofte dem, der granskes mest. Det udvidede modul (oplysninger C1 til C9), som bl.a. tilføjer mål for emissionsreduktion og en analyse af klimarisici, kan styrke en ansøgning over for en krævende investor.
3. Dokumentér sporbarheden. En finansieringsgiver tillægger et datapunkt større troværdighed, når det er knyttet til sin kilde (energiregning, personaleregister, bogføring). Logikken data → kilde → dokumentation, som er beskrevet i vejledningen, er en styrke for robustheden.
4. Vedlæg rapporten som bilag, ikke som markedsføring. VSME/VS-rapporten præsenteres som et faktuelt bilag til ansøgningen på linje med regnskabet. Dens værdi ligger i nøgternhed og verificerbarhed, ikke i et salgsbudskab — ikkefinansiel troværdighed afgøres af målingen, ikke af kommunikationen.

På dette sidste punkt gør støtte fra en revisor en stor forskel. En revisionsvirksomhed har allerede en stor del af kildedataene og kan strukturere rapporten og eventuelt udføre en frivillig erklæringsopgave med sikkerhed, hvilket styrker finansieringsgiverens tillid. Vi beskriver denne tilgang nærmere på siden VSME/VS – en ny opgave for revisionsvirksomhederne.

Samspil med klimaregnskab og ikkefinansiel rating

VSME/VS erstatter ikke de værktøjer, som mange SMV’er allerede bruger; den binder dem sammen. Tre former for samspil er værd at fremhæve:

• Med klimaregnskabet. Klimaoplysningerne i VSME/VS bygger på energi- og emissionsdata, som i vid udstrækning overlapper et drivhusgasregnskab. En SMV, der allerede har udarbejdet sit klimaregnskab, har en betydelig del af materialet; omvendt er klimaaftrykket kun én del af VSME/VS, som også dækker sociale forhold og ledelse.
• Med ikkefinansielle ratings (som EcoVadis). Disse ratings bygger på spørgeskemaer og skalaer, som udbyderne selv ejer; VSME/VS er derimod en standardiseret rapporteringsramme. De to udelukker ikke hinanden: data, der er struktureret via VSME/VS, kan indgå i en tredjepartsvurdering. Emnet behandles direkte i vores sammenligning af rammerne.
• Med selve finansieringsansøgningen. Styrken ved en VSME/VS-rapportering set fra en finansieringsgivers synsvinkel er dens nærhed til regnskabet: de samme bilag dokumenterer ofte både de finansielle og de ikkefinansielle tal. Det er denne kontinuitet, der adskiller en reproducerbar rapport fra ren CSR-retorik.

Med andre ord fungerer VSME/VS som et samlingspunkt: den giver en fælles ramme for indsatser, der hidtil er blevet håndteret hver for sig, og gør oplysningerne lettere at læse for en bank eller en investor.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en bank kræve en VSME/VS-rapport?

Nej, ingen regel forpligter en virksomhed til at udarbejde en VSME/VS-rapport, og ingen fransk bank kræver den som format til dato. VSME/VS er en frivillig ramme: en bank kan anmode om ESG-data, men gør det via sit eget spørgeskema. Intet forhindrer dog en virksomhed i på eget initiativ at tilbyde sin VSME/VS-rapport som grundlag for svaret — det er endda ofte en fordel.

Forbedrer VSME/VS finansieringsvilkårene?

Den 8. november 2026 findes der ingen mekanisme, der sikrer, at en VSME/VS-rapport forbedrer en rente eller en kreditbeslutning. Det, som VSME/VS bidrager med, er mere indirekte: en bedre dokumenteret ansøgning, sammenhængende og sporbare ESG-data og øget troværdighed over for en finansieringsgiver, der selv skal redegøre for sin porteføljes bæredygtighed. Det er en tillidsfaktor, ikke et løfte om fordelagtige vilkår.

Skal man have sin VSME/VS-rapport certificeret af hensyn til en bank?

Der er ikke krav om lovpligtig revision af en frivillig rapport. En krævende finansieringsgiver kan dog tillægge en rapport større vægt, hvis den har været genstand for en frivillig erklæringsopgave med sikkerhed (f.eks. efter ISAE 3000) udført af en revisor eller en commissaire aux comptes (fransk lovpligtig revisor). Det er ikke en forpligtelse, men en ekstra troværdighedsfaktor.

Min SMV er faldet uden for CSRD’s anvendelsesområde: er VSME/VS stadig interessant for mine finansieringsgivere?

Ja, og interessen er endda større. Med hævningen af CSRD-tærsklerne (mere end 1 000 ansatte OG mere end 450 mio. EUR i nettoomsætning) forlader mange virksomheder den obligatoriske rapportering, men modtager fortsat anmodninger fra deres banker og kunder. VSME/VS giver dem en frivillig og forholdsmæssig ramme til at besvare disse anmodninger uden at skulle håndtere kompleksiteten i ESRS.

Hvilke VSME/VS-data interesserer en investor mest?

Generelt klimadata (energi og drivhusgasemissioner), antal ansatte og ledelsesindikatorer som antikorruptionspolitik. En krævende investor vil også sætte pris på elementerne i det udvidede modul (oplysninger C1 til C9), navnlig mål for emissionsreduktion og analysen af klimarisici, som viser en udviklingsbane og ikke blot et øjebliksbillede.

Vil du vide mere, kan du læse vores fulde præsentation af VSME/VS-standarden, vejledningen i at udarbejde din rapport trin for trin eller følge udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer i vores overvågning af VSME/VS og VS.

Kilder og verifikation – verificeret den 8. november 2026

Alle lovgivningsmæssige oplysninger på denne side er kontrolleret mod den officielle tekst. Med henvisningerne nedenfor kan I selv efterprøve dem.

• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/1560 af 3. juli 2026 (vedtaget under referencen C(2026) 5011) »om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår fastsættelse af standarder for bæredygtighedsrapportering til frivillig brug for virksomheder, der er beskyttet af værdikædeloftet« – retsgrundlag: artikel 29ca, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU. Offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (L-serien) den 21. september 2026, i kraft siden den 24. september 2026 (artikel 4); dens artikel 3 (værdikædeloftet) finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter. Officiel tekst på EUR-Lex · version vedtaget den 3. juli 2026 (PDF, Europa-Kommissionen). Relevante artikler: 1 (definition af værdikædeloftet), 2, stk. 1 (hvem der kan anvende standarden), 3, stk. 2 (værdikædeloftet omfatter kun datapunkterne i bilag II), 4 (ikrafttræden), betragtning 5 (henstillingens retsvirkning ophører, budskab til finansieringsgiverne). Fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 3. juli 2026 (Rådets dokumentnummer 11697/26 af 9. juli 2026).
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/1563 af 3. juli 2026 (vedtaget under referencen C(2026) 5010, revision af ESRS): reducerer antallet af obligatoriske datapunkter med 61 %. Offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. september 2026; træder i kraft den 10. november 2026 (artikel 3) og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter. Officiel tekst på EUR-Lex · vedtaget version (PDF, Europa-Kommissionen).
• Henstilling (EU) 2025/1710 af 30. juli 2025 (hvorved Kommissionen har tilsluttet sig EFRAG’s VSME-standard), EUT af 5. august 2025 – tekst på EUR-Lex. Ifølge betragtning 5 i delegeret forordning (EU) 2026/1560 »bør [den] anses for ikke længere at have retsvirkning« fra og med forordningens ikrafttræden, dvs. den 24. september 2026.
• Direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 (Omnibus I-direktivet), offentliggjort i EUT den 26. februar 2026, i kraft den 18. marts 2026 – tekst på EUR-Lex. Gennemførelse i national ret forventes senest den 19. marts 2027.
• EFRAG – digital VSME/VS-skabelon og XBRL-taksonomi, version 2.0.0 af 4. november 2026 (udarbejdet i overensstemmelse med den frivillige standard (VS), dvs. delegeret forordning (EU) 2026/1560, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. september 2026; den erstatter version 1.3.0 af 11. juni 2026, som EFRAG beder om ikke længere at anvende) – EFRAG’s side.

Et spørgsmål om tidsplanen? Fremdriften i retsakterne følges løbende og med datering i vores lovgivningsovervågning.